Den svære adskillelse mellem barn og voksen

Kommenteret af 0 Medlem   Se kommentarer

Artikelsammanfattning

Adskillelse er en nødvendig del af barnets udvikling, men har også stor betydning for forældrenes rolle. Barnets udvikling er markeret med milepæle, som fx at sidde på potte, at begynde i vuggestue eller i børnehave. Adskillelse er en nødvendig del af barnets udvikling, men har også stor betydning for forældrenes rolle. Barnets udvikling er markeret med milepæle, som fx at sidde på potte, at begynde i vuggestue eller i børnehave. Disse forandringer introducerer nye oplevelser, efterhånden som dit barn begynder at udforske sin verden på nye måder.

  Adskillelse og selvstændighed

  Adskillelse og angst

  Sådan kan du hjælpe dit barn

  Sådan hjælper du dig selv

Adskillelse og selvstændighed

I denne fase lærer børnene bl.a. ord, der er relaterede til toiletbesøg, og forældrene lærer at aflæse signaler om, hvornår barnet er parat til pottetræning. Socialisering med familie og venner, en bedre mobilitet og et voksende ordforråd er alle faktorer, der forbereder børn til livets udfordringer.

Faserne i barnets udvikling kan være en udfordring for både børn og voksne. Forældrene vil være ekstra opmærksomme og kigge med fra sidelinjen, fordi man måske er nervøs for, om barnet vil falde, når hun eller han tager sine første skridt. Barnet bliver ked af det, når det er tid til at sige farvel til en legekammerat efter en særlig underholdende leg.

Adskillelse og angst

Adskillelse er en udfordring, når for eksempel barnet bliver meget utryg ved at skulle sige farvel til en forælder. En vis utryghed er normal og kan forventes. Et typisk eksempel, som mange sikkert kender, er situationen, hvor du siger farvel til barnet for at gå på arbejde. "Du må ikke gå mor!", græder barnet. Du bliver selv ked af det, og det kan være en belastning at gå ud ad døren. Du ringer hjem 3 minutter senere for blot at høre, at dit barn er glad og leger lykkeligt.

Adskillelse er sværere at tackle, når utrygheden bliver mere intens og trækkes i langdrag. Et typisk eksempel er barnet, som ikke vil i vuggestue. Dit barn prøver alle kneb for at få lov til at blive hjemme sammen med dig. Barnet fortæller, at det har det dårligt, har ondt i maven og det afgørende element: Barnet vil ganske enkelt ikke i vuggestue og dermed basta.

Sådan kan du hjælpe dit barn

Adskillelsesproblemer opstår typisk i forbindelse med barnets udviklingsfaser. Det kan være situationer, hvor barnet skal sove i en juniorseng eller skal vænne sig til en ny lillebror eller søster. En god ide er, at spørge barnet hvad der er svært ved den nye situation. Små børn har nødvendigvis ikke talefærdighederne til direkte at dele deres oplevelser, men via leg eller ved at tegne kan barnet fortælle om sine følelser. Prøv at identificere hvornår dit barn har svært ved at adskille sig, og hvornår den voldsomme reaktion opstår. Kommer reaktionen kort før du forlader hjemmet for at gå på arbejde? Reagerer barnet voldsomt, når du tager den yngste med til lægen og lader det ældste barn blive hjemme? De reaktioner, du mærker hos barnet, kan forberede og hjælpe dig i dit forsøg på at kontrollere de krævende adskillelsessituationer. Nogle børn er ikke kede af at sige farvel, når en aktivitet eller oplevelse er overstået, mens det for andre børn kan være en tårevædet og smertefuld situation.

Problemer med adskillelse kan opstå, når barnet starter i dagpleje, eller når du skal tilbage på dit arbejde. Et godt råd er at sige farvel så hurtigt som muligt. At trække en adskillelse i langdrag kan være med til at forlænge barnets utryghedsfølelse. Men det er heller ikke en god ide at sige farvel til dit barn ved blot at "forsvinde", når barnet er i værelset ved siden af. Det kan på sigt gøre barnet mere utrygt. Barnet kan være bekymret for, hvornår du pludselig forsvinder. At ignorere smerten ved adskillelsen betyder også, at dit barn ikke gennemgår separationsfasen, hvor barnet ser dig gå og selv skal vænne sig til at være et nyt sted.

Børnehavestart er en anden vigtig fase for børnene. Undersøg mulighederne for at lette overgangen. Mød de kommende børnehavekammerater og besøg børnehaven inden sommerferien for at minimere frygten for det ukendte. Mange børnehaver tilbyder en indkøringsperiode, hvor forældrene har mulighed for at være sammen med barnet i de første par uger.

Sådan hjælper du dig selv

Forældrene spiller selv en stor rolle ved adskillelsen, og det er en god ide at være opmærksom på sin egen adfærd. Såfremt dit barn jublende forlader dine arme og løber ind på stuen i det øjeblik, I når frem til børnehaven, vil du nok tænke; "Vent et øjeblik! Betyder det, at mit barn ikke vil være sammen med mig? Er det så nemt for barnet at sige farvel?" Selvom din reaktion er helt normal og menneskelig, kan det måske hjælpe, hvis forældrene er opmærksomme på, hvordan deres egne adskillelsesproblemer påvirker barnet. Børn fornemmer alt. Deres opfattelsesevne og evnen til at læse mennesker (forældrene!) betyder, at de reagerer på samme måde, som du gør. Tal om dine adskillelsesproblemer med din ægtefælle, dine venner eller forældre. Det er sværere for børnene at sige farvel til dig, hvis de fornemmer, at du ikke har lyst til at sige farvel.

En metode til at tackle den svære adskillelse mellem dig og dit barn er at udarbejde et godt farvelritual. Det kan omfatte noget så enkelt som at vinke farvel og sende kys til hinanden gennem vinduet, når du skal på arbejde. Et andet tip er, at du laver en aftale med barnet om de aktiviteter, I skal lave, når I igen er sammen. En aftale om at gå på biblioteket eller at lege derhjemme giver både dig og barnet noget at se frem til, hvilket gør adskillelsen meget nemmere. Og husk til sidst, at det er en udfordring at blive stor ? både for børnene og for forældrene!

• Kategorier: Erhvervsaktive forældre, Adfærd