Log ind!
Log ind nu for eksklusive Pampers informationer og materialer
 
Hej, er du allerede medlem?Log ind
Er du ny her?Log ind
Start

Lindrende metoder og teknikker

Gennemsnitlig bedømmelse  
 3 stemmer

Kommenteret af 0 Medlem   Se kommentarer

Artikelsammanfattning

Du kan bruge lindrende øvelser fra fødselsforberedelsen efter fødslen, når du ammer eller er stresset.

De forskellige metoder og teknikker du har lært på fødselsforberedelseskurset til at lindre smerte under fødslen kan også anvendes efter fødslen. Disse teknikker kan hjælpe dig med at slappe af, mens du ammer, få kontrol over tilspidsede situationer samt at håndtere anstrengende følelsesmæssige og fysiske hændelser i dit liv.


Det vigtigste lige nu er, at du lærer at lette fødselsarbejdet og gøre det udholdeligt, og det er netop hvad disse metoder kan hjælpe med. Du oplever måske, at kun disse teknikker kan hjælpe dig under veerne. Måske opdager du, at de er med til at mindske behovet for smertestillende medicin, eller at du kan vente med epiduralbedøvelsen (rygmarvsbedøvelse). Dette er godt for dig og dit barn og er med til at gøre fødslen lettere.  


Her er nogle teknikker, du kan bruge som hjælp under fødslen:


  Bækkenrulninger

  Gradvis afslapning

  Visualisering

  Langsom vejrtrækning



Bækkenrulninger

Positiv effekt under fødslen: Mindsker ubehag og rygsmerter ved at hjælpe barnet med at flytte sig længere frem. Barnet ligger med bagsiden af hovedet mod morens mave og ansigtet mod morens ryg. Frigør desuden kroppens eget smertelindrende hormor og veforstærkende hormon.


Positiv effekt i andre situationer:

Lindrer smerter i lænden. Styrker mavemusklerne og forbedrer holdningen


Hvordan gør man?
Du kan foretage bækkenrulninger i næsten alle stillinger, men det er lettest at lære, når man ligger på ryggen. Når du har gjort øvelsen, bør du lægge dig på siden og ikke fladt på ryggen, da trykket af barnet og livmoderen kan få dit blodtryk til at falde lidt. Barnet bliver uroligt, og du kan føle dig svimmel.


1. Lig på ryggen med bøjede knæ og fødderne i gulvet.


2. Rul med bækkenet i retning mod dit ansigt og spænd mavemusklerne og musklerne i numsen. Den nederste del af ryggen skal blive i gulvet.


3. Rul bækkenet tilbage og slap af i musklerne. Din ryg skal være let svajet.


4. Gentag trin 2 og 3 ti gange og foretag øvelserne roligt og rullende.



Gradvis afslapning

Positiv effekt under fødslen: Denne type afslapning, hvor man går gennem de forskellige muskler, hjælper dig med at slappe af mellem sammentrækningerne og mindske smerten under veerne.


Positiv effekt i andre situationer:
Hjælper dig med at slappe af, når du er anspændt.


Hvordan gør man ?
1. Læg dig ned, eller sæt dig i en bekvem stilling, for eksempel i en behagelig lænestol.


2. Luk øjnene og træk vejret dybt, ånd ind gennem næsen og ud gennem munden. Forestil dig at du indånder helende luft, og udånder spændinger og problemer.


3. Fortsæt med lange, rolige åndedrag og slap af i alle kroppens muskler, begynd længst oppe.


  • Spænd ansigtsmusklerne i ca. fem sekunder og slap så af.


  • Træk skuldrene op mod ørerne og hold dem der i ca. fem sekunder og slap så af i skuldrene.


  • Spænd musklerne i armene og hænderne, og slap af igen.  


  • Spænd mavemusklerne, hold i fem sekunder, og slap så af.


  • Spænd benmusklerne, hold i fem sekunder og slap så af.  


4. Afslut med et par rolige dybe åndedrag, ånd ind gennem næsen og ud gennem munden. Åbn øjnene. Nu føler du dig tung og hele kroppen føles afslappet.



Visualisering

Positiv effekt under fødslen:
Visualisering indebærer, at du skaber et billede for dit indre blik, som kan hjælpe dig med at forblive rolig under og mellem veerne.


Positiv effekt i andre situationer:
Skaber en rolig og fredfyldt fornemmelse når du føler dig stresset.


Hvordan gør man?
Du kan øve på visualisering efter gradvis afslapning, eller som en enkeltstående øvelse.


1. Luk øjnene og forestil dig dit yndlingssted.


2. Forestil dig de ting du ville se, hvis du var der, de lyde du ville høre og de dufte, der ville fylde luften.


3. Nyd skønheden og roen omkring dig, du kan være der så længe, du har lyst.



Langsom vejrtrækning

Positiv effekt under fødslen:
Hjælper dig med at slappe af og koncentrere dig under veerne.


Positiv effekt i andre situationer:
Kan anvendes som afslapning når du føler dig stresset, nervøs eller bange.


Hvordan gør man?
1. Begynd med at slappe af i kroppen og koncentrer dig visuelt om et eller andet. Du kan have øjnene åbne og fokusere på noget du ser, eller lukke øjnene og forestille dig noget smukt.


2. Hvil dig nu og tag dybe, langsomme åndedrag, ånd ind gennem næsen og ud gennem munden. 


3. Fortsæt med at ånde ind gennem næsen og ud gennem munden, halvt så hurtigt som normalt.


4. Begynd nu at tælle, når du ånder ind og ud. ("Ind, to, tre ... Ud, to, tre"), eller hvisk beroligende ord når du ånder ind ("Jeg...er") og ud ("rolig ..nu"). .


5. Afslut med et roligt dybt åndedrag og slap af.


Du kan for eksempel bruge denne form for vejrtrækning under længere tids meditation eller i en kort periode for at mindske stress.




  • Kategorier: Krop og sjæl, Veer og fødsel


  • Artikler: smerte, veer, afslapning
Kommentarer fra medlemmer
Der er ingen kommentarer på nuværende tidspunkt
  Relaterede artikler
 
Tegn på at barnet er på vej
Hvordan mærker jeg, at barnet er på vej? Din krop vil give dig signaler, som du instinktivt… Læs denne artikel
 
 
Plukveer eller rigtige veer?
Når livmoderen gør sig klar til fødslen, kan du opleve, at den trækker sig sammen… Læs denne artikel