Log ind!
Log ind nu for eksklusive Pampers informationer og materialer
 
Hej, er du allerede medlem?Log ind
Er du ny her?Log ind
Start

Bleudslæt

Gennemsnitlig bedømmelse  
 0 stemmer

Kommenteret af 0 Medlem   Se kommentarer

Artikelsammanfattning

Bleudslæt kan være ubehageligt for din baby, og må derfor forebygges og behandles det effektivt.

En baby der bruger ble, kan nemt få bleudslæt. Selv om bleudslæt kan virke ufarligt, kan det være meget ubehageligt for din baby, og det er derfor vigtigt at gøre alt for at forebygge og behandle det effektivt.


Tegn på bleudslæt

 


Hvornår er det ikke bleudslæt?

 


Hvad skyldes bleudslæt?

 


At forebygge og behandle

 


Tegn på bleudslæt

Barnets numse er rød og irriteret eller rød og væskende.

Da dit barn jo ikke kan fortælle præcist hvad der er galt, kan det udtrykke sit ubehag gennem gråd eller irritation, specielt når du skifter ble.


Hvornår er det ikke bleudslæt?

Det du tror, er bleudslæt på dit barns numse, kan lige så godt være en anden form for mild hudirritation som ofte ses hos børn. Det er derfor vigtigt, at du kender forskellen mellem bleudslæt og andre normale udslæt, så du kan behandle dem effektivt. Varmeknopper, svamp og børnesår, er de almindeligste hudinfektioner, der kan fejltolkes som bleudslæt.


Varmeknopper

Varme og fugt kan give varmeknopper når den sved, der dannes på huden, ikke får mulighed for at fordampe. Denne infektion er ikke så udbredt efter tre måneders alderen og viser i form af små røde prikker, der kan opstå i hudfolder i bleområdet, især der hvor bleens plastelastik er i kontakt med huden. Da fugt er den hyppigste årsag til varmeknopper, skal du sørge for, at dit barn ikke har for meget tøj på og at huden er tør. Hvis varmeknopperne bliver acnelignende, med pus i midten og breder sig, kan det dreje sig om en infektion og du bør kontakte din læge.

 

Svamp

Svampeudslæt i bleregionen kan starte med, at barnet har trøske i munden, som via mave-tarmkanalen giver udslæt i numsen. Svampeudslæt kan også komme udelukkende i bleregionen.

Udseende:
Opstår ofte omkring endetarmsåbningen, især hvis barnet har trøske i munden.
Ses som et rødt sammenhængende udslæt med røde væskende blærer, det er hævet, uregelmæssigt og landkortagtigt, i forhold til huden udenom.

Behandling:
Har du "trøskesaft" i huset, prøv da først at smøre dette på, hver gang du skifter barnet.
Svampe-dræbende creme fås i håndkøb på apoteket og smøres på flere gange i døgnet.
Tjæresalve kan også have god virkning på lettere tilfælde.
Når svampeudslættet er væk, kommer der ofte en pergamentagtig hud, som blot skal plejes med fugtighedscreme.
Hjælper dette ikke, må du gå til din læge.
Husk at vask dine hænder efter bleskift.


Børnesår

Børnesår er en smitsom bakteriel hudinfektion som opstår i bleområdet, i ansigtet og på hænderne i form af små pusfyldte blærer, som brister og danner gule skorper som klør. Denne type infektion er smitsom, og det er derfor vigtigt at have en god håndhygiejne, når du pusler dit barn for at mindske risikoen for smittespredning. Hvis du opdager sådanne sår, skal du kontakte din læge, som formentlig vil ordinere en salve med antibiotika, eller antibiotika i flydende form.

 

 


Hvad skyldes bleudslæt?

De fleste tilfælde af bleudslæt skyldes hudirritation, der forårsages af fugt inden i bleen. Ændringer i hudens pH-værdi, proteiner i afføringen samt sekundær infektion gennem bakterier og svamp er de største skurke. Her er flere hyppige årsager:


Når bleområdet ikke vaskes ordentligt. Da bleeksem skyldes pH-ændringer i kombination med at afføring og urin blandes, er det vigtigt, at du vasker dit barns sarte hud helt rent. Vask grundigt men forsigtigt. Prøv med en blød vaskeklud og varmt vand. Sart hud har bedst af almindeligt vand, men du kan af og til være nødt til at bruge en mild sæbe.

Når bleen skiftes for sjældent. Studier viser at bleudslæt forekommer sjældnere hos spædbørn der får skiftet ble mindst otte gange om dagen. Der er to grunde til at det er vigtigt at skifte ble regelmæssigt: 1) Når huden er fugtig for længe bliver den sart og får let udslæt. 2) Jo længere afføring og urin er blandet i bleen, jo længere tid får afføringens enzymer til at skade barnets hud. Superabsorberende bleer kan hjælpe, da de leder urinen væk fra barnets hud og væk fra afføringen.

Svampeinfektioner. Hvis dit barns hud er fugtig for længe, bliver den modtagelig for svampeinfektioner, den mest ihærdige form for bleudslæt. Man kan kende denne type udslæt på de lyserøde bylder eller hvide pusbylder rundt om en rød plet, som dannes i bleområdet. Barnet kan også få hvide pletter i munden, som kan overføres til dine bryster, hvis du ammer dit barn. Bliver du bliver smittet med svampeinfektionen, bliver dine bryster meget ømme. Hvis det ikke forsvinder, skal du kontakte din læge så hurtigt som muligt, så dit barn kan blive behandlet mod svamp.

At forebygge og behandle

Her er nogle tips til hvordan man forebygger bleudslæt:


Sørg for at skifte ble på dit barn så snart som muligt, efter at det har tisset eller haft afføring, f.eks. i forbindelse med måltiderne. Lad altid huden tørre grundigt, inden du lægger en ny ble på - du kan f.eks. puste på huden.

Vask numsen grundigt med en mild, uparfumeret sæbe, når dit barn har haft afføring og lad huden tørre. Vær forsigtig så du ikke gnubber huden for meget eller for hårdt.

Kom et tyndt lag beskyttende salve på barnets numse, hvis huden er rød.

Når du giver barnet en ren ble på, så luk den ikke for stramt, men lad lidt luft komme ind i bleen.

Kontroller bleen ofte, hvis dit barn får antibiotika eller har diarré og skift ble regelmæssigt.
Her er nogle gennemprøvede og sikre metoder til at behandle bleudslæt efter det er opstået:

 

Skift ble regelmæssigt for at holde fugten væk fra dit barns hud.

Giv huden luft ved at lade dit barn gå/ligge uden ble flere gange om dagen.

Når dit barn har haft afføring i bleen, skal du vaske numsen grundigt med en mild og uparfumeret sæbe og tørre den godt, inden du lægger en ny ble på.

Brug en vandafvisende salve, f.eks. zinksalve eller en salve din sundhedsplejerske har anbefalet, til at hindre urinen i at få kontakt med den irriterede hud.

Hvis intet hjælper, så prøv et andet blemærke, eller skift til et andet vaskemiddel hvis dit barn bruger stofbleer. Undgå skyllemiddel.

Kontakt din læge, hvis eksemet ikke er forsvundet efter nogen dage, eller hvis der opstår blærer eller pusfyldte bylder.




  • Kategorier: Hudpleje


  • Artikler: infektioner, bleskift, rød numse
Kommentarer fra medlemmer
Der er ingen kommentarer på nuværende tidspunkt
  Relaterede artikler
 
Grundlæggende bleråd
At skifte ble på dit barn er lige så væsentlig en del af omsorgen for barnet, som at… Læs denne artikel
 
 
At bade barnet
Din babys første bad er en milepæl! Men hvornår skal det ske og hvordan og hvor?… Læs denne artikel
 
  Relaterede mor-blogs
   
mor til 5
jeg er mor til 5 dejlige børn. Den yngste er 8 mdr. og så er de henholdsvis 3, 4, 5 og 9 år.…
 
   
Fri weekend
Sikke en fri weekend. Anton har været hos mormor og morfar hele weekenden, så vi har kun haft Storm…